Der har ikke været meget omtale af Peter Eastgate siden han fra et par måneder siden fortalte at han nu ville ligge poker på hylden for en stund. Peter ville fokusere på andre ting i sit liv, og det var en beslutning som blev støttet af mange af de professionelle spillere der også selv har tænkt tanken om at skære ned på pokeren.
Interessant nyhed
Nu tager Peter Eastgate dog alle overskrifter, eller rettere sagt, det gør hans World Series of Poker armbånd som han har sat til salg på det amerikanske auktions-site eBay.com hvor Eastgate har valgt at donere hele beløbet som armbåndet bliver solgt for til velgørenhed.
Tony G meldte tidligere på ugen ud at han ville gøre alt i sin magt for at vinde auktionen og give armbåndet til sin hund som skulle fungere som hundehalsbånd, men med den pris armbåndet lige nu indtager er det måske blevet et for stort indhug i Tony G’s lommer.
I hvert fald besluttede den litauiske herre i sidste uge at det nok var blevet en smule for pebret for ham og meldte ud at han havde fundet en anden løsning til hans hund. Tony G har uden tvivl været en af grundende til den store opmærksomhed omkring denne auktion og mon ikke han i bund og grund er den som har sørget for den høje pris.
Da armbåndet blev sat til salg på auktionen var det med en start pris på $16.000 som det er blevet vurderet til, men det er nok de færreste der havde forventet at prisen lige nu er på $125.100 hvis man har et ønske om at eje et ægte WSOP Main Event bracelet.
Alt går til velgørenhed
Det indtil videre store beløb vil tilfalde organisationen UNICEF som ubeskåret får hele beløbet som armbåndet i sidste ende vil blive solgt for. Hvad prisen i sidste ende bliver for det flotte armbånd med ægte diamanter er dog uvist, men mon ikke Tony G alligevel er glad for at han trak i land og droppede sine planer om at eje armbåndet for enhver pris.
Opdatering: Salgsprisen blev hele $147.500